Et udvalg af lyrikeren Tove Meyers (1913-1972) fine og eksklusive poesi. Med efterskrift af Asger Schnack. Kan kun på det varmeste anbefales enhver læser, der elsker poesi.
I dag kender nok kun de færreste Tove Meyer (1913-1972), som var jævnaldrende med digterkolleger som fx Tove Ditlevsen og Gustav Munch-Petersen. Tove Meyer udsendte i alt seks digtsamlinger, hun debuterede i 1935, og den sidste bog udkom i 1967. Temaerne er symbolske naturbeskrivelser, børneliv på landet, modspillet mellem lys og mørke og det indre liv og den ydre verden. Nogle af digtene er tillige tydeligt præget af den urolige krigsperiode i 1930'erne og 1940'erne. I bogens efterskrift giver Asger Schnack en karakteristik af Tove Meyers lyrik og sætter hende ind i en litteraturhistorisk sammenhæng.
Må alle lyrikinteresserede få øjnene op for Tove Meyers blændende sprogbeherskelse og dybpoetiske billeder. Det er gribende læsning af stor skønhed, og må denne bog medvirke til at få udbredt kendskabet til denne uretfærdigt oversete poet.
Når man læser Tove Meyer, bliver man gang på gang mindet om Edith Södergrans længselsfulde og tragiske univers. I 2000 udsendte Gyldendal 2. udgave af Tove Meyers udvalgte digte, Tiden og havet, sammensat af ægtemanden Paul Nakskov. Bevar endelig den udgave, hvis man er så heldig fortsat at have et pænt eksemplar af den bog.