Books / fiction for children / roman

Skyggernes hav


Description


Fantasy. I jagten på den fjerde magiker, må Lot og de andre Trolddomsjægere drage ud på Skyggernes hav. Men det bliver en dramatisk rejse med mange udfordringer for Lot og hans venner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2014

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 4. Feb. 2014

Fjerde del i lettilgængelig fantasy-serie, der kan selvlæses fra ca. 9 år. Actionpræget forside, der signalerer eventyr og spænding. Bagsidetekst fortæller fint om dette binds indhold.

Lot og de øvrige Trolddomsjægere har nu besejret 3 af De Fem Mørke Magikere, som vil ødelægge riget Tyrellion, og her i 4. del af Trolddomsjægerne går jagten ind på den fjerde magiker. De må drage ud på Skyggernes Hav for at finde denne fjerde magiker, hvis de skal redde Tyrellion. Men der venter Lot og hans venner mange farer og fristelser og Lots magiske evner kommer virkelig på hård prøve. Lettilgængelig fantasy med de gode mod de onde skrevet i et levende sprog med fart over feltet. God typografi med overskuelige kapitler, der gør bogen appetitlig og let at læse. Fængende actionpræget forside, der sikkert vil tiltale drengene. Forfatter Jared Bane har ikke tidligere skrevet noget oversat til dansk.

Til fantasy læsere, der er færdige med letlæsningsbøgerne, men stadig skal have bøger i den lidt lettere ende som fx Monsterjagten af Adam Blade eller Emily Roddas Deltora-serie.

Fin fortsættelse i den ganske udmærkede serie Trolddomsjægerne med fart og spænding for fantasy-læsere fra ca. 9 år.



Information and editions