Games / computergames

Skylanders - Superchargers racing


Description


Racerspil. Skylands er igen i fare. Du skal dyste til lands, til vands og i luften for at bekæmpe Kaos og redde Skylands. Figurer fra tidligere Skylander-spil kan også anvendes.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2015

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 20. Oct. 2015

Sjovt og fantasifuldt racerspil med de populære Skylander-figurer - for børn fra 6-12 år.

Skylander-spillene er baseret på legetøjsfigurer, som via en tilsluttet portal vækkes til live på forskellige spilkonsoller. Siden 2011 er der udkommet ét Skylander-spil om året til de (på det tidspunkt) mest populære konsoller, og derudover er der løbende kommet titler online og som apps. Denne gang skal man køre om kap til lands, til vands og i luften. Man kan spille alene eller 2 spillere på split-screen, og man er 8 figurer på banen. Hvert løb har 3 runder, og der er 3 sværhedsgrader. Man kan vælge "Eventyr", som er en bestemt række baner eller "Turnering", hvor man selv vælger bane. Man kan også bruge figurer fra de 4 tidligere spil.

Spillet adskiller sig fra de tidligere Skylander-spil ved at være et racerspil i stedet for et adventurespil i en stor åben eventyrverden, hvor alt kan udforskes. Spillet er på den måde mere ensformigt og fastlåst end de tidligere titler, men det er stadig af høj kvalitet. Det er en meget stor fordel, at der er dansk tale i alle spillene. Spillet er farvestrålende, med sjove figurer og fantasifulde omgivelser.

Spillet minder meget om "Mario Kart"-serien.



Information and editions