Books / fiction / roman

Slægten på Jamaica


Description


Da Madeleine bliver forældreløs som 10-årig, må hun og lillesøsteren gennem mange svære oplevelser, inden de kommer til Jamaica, slægtens hemmeligheder afdækkes og alt falder på plads.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2004

By

By

Lene Kristiansen

d. 8. Sep. 2004

Michelle Paver er et nyt bekendtskab i dameromanrækkerne. Med et stænk af Dickens og Borte med blæsten opruller hun en omfangsrig historie, hvor 1. del foregår i England, 2. del på Jamaica. Tiden er slutningen af 1800-tallet, og i centrum står det forældreløse søskendepar, Madeleine på 10 og nyfødte Sophie. Som uægte børn fornægter farens rige familie dem, og først da Madeleine som 17-årig gifter sig med en religiøst perverteret præst (for at redde den nu tuberkuløse Sofie) og derved kommer til Jamaica, oprulles alle familiehemmelighederne. Der er alt hvad hjertet kan begære af stolthed, snæversyn, religiøs fanatisme, æresgæld, arv, fattigdom, hævn, sort magi, kærlighed, og heldigvis også retskafne mænd, der hårdt presset kan indrømme deres fejl. Paver vil gerne underholde, og hun vil gerne gøre det i troværdige rammer. Der er også et godt drive i historien, men miljøskildringerne forbliver klicheer og bogen løfter sig aldrig rigtigt over triviniveau. Personerne er typebestemte, handlingen lang hen ad vejen forudsigelig, og bipersonerne, som der er en del af, bliver ikke rundet tilfredsstillende af. Forlagets erklærede målgruppe er kvinder over 30, og i Slægten på Jamaica findes alt hvad genren kan byde på, men uforglemmeligt er det ikke.


Dit lægemagasin

Årg. 18, nr. 5 (2004)

By

Årg. 18, nr. 5 (2004)