Sanne fortæller om dengang hun, mor, far og lillebror Jens boede på den blinde villavej Lynghaven, hvor alle børnene kendte hinanden og legede godt sammen enten i haverne eller i dennærliggende plantage. En motorvej afskærer plantagen, og kommunen giver børnene lov til at anvende en usælgelig grund, Brakken, som legeplads. Da jubelen har lagt sig, skaber det problemer at enesom, hvordan grunden skal udnyttes, og alle ungerne ender i en regulær krig: Slaget på Brakken. Børnene kom hver især ivrigt med planer: udsigtstårn, kaniner, små haver, og efter "slaget" får kunnogle få standhaftige noget ud af det. Sammen med denne historie giver Sanne nogle krasse billeder af både børnene og deres forældre. Hos Sanne selv er forældrene ved at gå hver til sit, indtil definder sammen om at flytte væk og begynde på en frisk. Sanne slutter her, led og ked af at forlade alt det kendte og lidt bange for det nye. Bogen skræller al idyllen af en ellers så dejligvillavej, og det føles ret så tristat læse om trods den livlige og virkelighedsnære fortællemåde. Men jeg tror, at børn fra 10-11 års alderen vil opfatte bogen som sjov. Omslagsillustrationen afPalle Bregnhøi, der viser børnene i et drabeligt slagsmål, virker både livlig og spændende.