Slaget på Fælleden, Systemskiftet 1901, Kvinders valgret

Fra midten af 1800-tallet kom industrialiseringen for alvor i gang. Mange landarbejdere søgte til byerne, hvor de fik arbejde på de mange fabrikker. Den tidlige arbejderbevægelse var frem til Septemberforliget 1899 præget af mange konflikter. I Slaget på Fælleden bliver arbejderne mødt af politi til hest. Myndighederne i Danmark frygtede, at mødet skulle udvikle sig til omfattende uroligheder. Det var ikke kun blandt arbejderne, der var uro. Det var der også blandt landets mange bønder. De var utilfredse med, at de ikke var med til at bestemme, hvordan landet skulle styres, når de havde et flertal bag sig i Folketinget. Da Estrup egenhændigt styrede landet med provisoriske love, var mange bønder klar til væbnet opstand mod regeringen. Først med Systemskiftet i 1901 blev der dannet en venstreregering. På samme tidspunkt kæmpede kvinderne for at få lov til at stemme, når der var valg. For kvinderne var stemmeretten en vigtig del af ligestillingen mellem mænd og kvinder. Efter en lang og hård kamp fik kvinderne stemmeret. Først til menighedsrådene, så til kommunalvalgene og endelig i 1915 til Rigsdagen. De blev samtidig valgbare til de råd, de kunne stemme til.