Patrick McCabe slutter sig til rækken af unge irske forfattere med denne sin 1. bog på dansk. Og hvilken bog! Hvor Roddy Doyles Kvinden, der gik ind i døre var mørk, er denne natsort, men alligevel med en besynderlig besk humor. Bogens hovedperson er skoledrengen Francie. Hele teksten er hans indre monolog og vi følger hans fattige liv med en depressiv mor og en fordrukken far i en lille by nær Dublin. Moderen begår selvmord, Francie bliver indbrudstyv, sendes på opdragelseshjem, mister sin far og værst af alt sin bedste ven, og ender med at begå en grusom ugerning. Francies galskab gror jævnt hele bogen igennem og forfatterens genistreg er, at læseren totalt opsluges i Francies forskruede virkelighed. Associationerne kommer omtrent som MTV's lynklipning i musikvideoerne, og det er især sproget, som må være nærmest genialt oversat, som gør bogen til stor kunst. Her er virkelig kvalitet for de unge voksne, og vi andre kan ikke andet end at hænge på.