Books / nonfiction for children

Slange


Description


Billedbog som viser alle trin i kornsnogens udvikling, fra den som helt lille kommer ud af ægget, til den lægger sine egne æg.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2002

By

By

Steen Agger (skole)

d. 8. Aug. 2002

For kort tid siden udkom en bog om græskar (pumpkin), og samtidig med denne, der handler om den amerikanske kornsnog, udkommer And i samme serie. Som titlen antyder, følger man i denne her bog en slanges udvikling. Den starter, da en unge ved hjælp af sin næbtand skærer sig gennem æggeskallen, og slutter, da den som voksen selv lægger æg. Indimellem fortælles om føde, fjender, hamskifte, kamuflage, vekselvarme dyr, sanser og dvale. Bagest findes ordliste, en illustreret oversigt over kornsnogens livscyklus og et stikordsregister. Bogen er forsynet med smukt indrammede farvefotografier af fin kvalitet. Teksten er sat med meget store typer. Sammensatte ord skrives med bindestreg. Ord, som forklares i ordlisten, er fremhævede. Kornsnogen findes som terrariedyr i en del danske hjem, men der er ikke mange børn, der ser et eksemplar vokse op. De har så muligheden her. Selv om bogen er kortfattet, giver den dog et ganske godt indtryk af en udvalgt slangearts levevis. Kan selvlæses fra 3. klassetrin.


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2002

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 8. Aug. 2002

Et bind i en ny fagbogsserie om, hvordan forskellige dyr og planter udvikler sig fra de første stadier til fuldvoksen. Dette bind handler om slanger, og jeg vil gerne advare folk, som ikke bryder sig om reptiler. De skal slet ikke åbne bogen, for den bæres af store nærbilleder af slanger på vej ud af æg, bugtende slanger, slangeskæl og - oh gys - slanger, som kæmper med at sluge en hel mus. Hvis man derimod er en lille dreng af den type, som altid har lommerne fulde af døde frøer og orm, så er bogen guf. Billederne er flotte, i farver og meget tydelige, så man nemt kan studere de væmmelige detaljer, og den stort satte tekst med de korte sætninger er let at læse og kan bruges fra 8 år. Bogen beskriver kort og kontant slangens vej fra den er et æg, til den selv lægger æg. Hvert opslag er et kapitel, som f.eks.: hvordan er der inde i ægget, hvordan skifter slangen ham, og hvordan jager og spiser den. Bogen afsluttes med ordliste og en visuel beskrivelse af slangens livscyklus. Den er udmærket og meget appellerende for målgruppen, men der findes i forvejen andre lette bøger om slanger. Robinsons Slanger fra 99/32 og Faurbys Slanger fra 00/42, og temaet med opvækst og udvikling bruges også af den sværere serie Livscyklus.



Information and editions