Slaveanstalten behandler skolens historie fra 1789 og slutter med enkelte undersøgelser fra 1960erne. Bogen er, som de øvrige titler i Høsts Debatbøger, både polemisk og engagerende, og den forsøger at påvise, at det slavearbejde, børn tidligere udførte i industrien, hvor de afløstes (udkonkurreredes?) af maskinerne, nu er erstattet af skolens slavearbejde. Den skole, hvor det ikke er tanken at give eleverne en uddannelse, men derimod at uddanne samfundets tabere, at sortere dem socialt, idet de så bedre kan tilpasses industriens behov. Det er således forfatterens mening at påvise, at det ikke er pædagogik, men politik og økonomi, som er bestemmende for skolen, og dermed for hvor mange der skal uddannes. Sproget er klart, stavemåden moderne, men bogen vil nok alligevel være vanskelig tilgængelig for flertallet af folkeskolens elever. Illustrationerne er holdt i tegneseriestil; diagrammerne ville have vundet meget ved en forstørrelse. Register, litteraturfortegnelse m.v. er iorden. Det lokale behov for dækning af dette emne med et polemisk indslag må afgøre evt. indkøb.