Books / nonfiction / erindringer

Slavernes sønner : tekster fra de første frihedsår


Description


Uddrag af Booker T. Washingtons (1858-1915) selvbiografi samt en samling af hans artikler om de udfordringer, de frigivne slaver og deres børn stod overfor efter afslutningen af den amerikanske borgerkrig.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Jan. 2013

By

By

Per Månson

d. 10. Jan. 2013

Bogen er for alle med interesse for de sortes historiske vilkår i USA og vil også være anvendelig både som tekst og kilde til mellemuddannelserne.

Forfatteren er født i en slavefamilie i 1858 eller 1859 og døde i 1915. Bogen består af 2 afsnit: først en selvbiografi og dernæst en redigering af en række af hans artikler, der samlet giver et overblik over de sortes historie fra slaveriet til de første årtier efter dets afskaffelse. Han blev født i meget fattige kår og havde en hård opvækst, men også en uudslukkelig tørst efter viden. Det lykkedes ham at kæmpe sig igennem en uddannelse med meget lidt økonomi, og han besluttede sig for at bruge den til at hjælpe andre sorte ud af uvidenhed. Fra stort set intet lykkedes det ham at få opbygget et universitet for sorte i Tuskegee, Alabama, hvor håndens og åndens udvikling gik side om side: De studerende byggede selv hele skolen fra bunden. Politisk blev han en førende skikkelse på den moderate fløj, der tidligt talte om ikke-vold og forsoning mellem racerne. Han fik så stor samtidig gennemslagskraft, at han i 1901 var den første sorte, der blev budt til middag i Det Hvide Hus hos Theodore Roosevelt. Sproget er ligefremt, gribende og overbevisende.

Birkmose oversatte i 2011 En amerikansk slaves beretning af Frederick Douglass, der tidsmæssigt dækker perioden før Washingtons. Han har planlagt oversættelse af W. E. B. Du Bois' hovedværk, der ligger i forlængelse og sammen udgør de en trilogi af hovedværker i tidlig afroamerikansk litteratur.

Et vigtigt og vægtigt historisk dokument om opbyggelsestiden efter slaveriets ophævelse set fra sort side.


Kristeligt dagblad

d. 27. June 2013

By

By

Michael Bach Henriksen

d. 27. June 2013