Ny på dansk er denne fremragende underholdningsroman, som udkom på engelsk i 1988. Bogen begynder i 1955, da veninderne Julia og Mattie stikker af hjemmefra for at finde friheden og skabe sigen tilværelse i London. Her finder de husly hos Felix og hans mor Jessie i et ligeså fattigt, men ganske anderledes miljø, end den trøstesløse underklasse, de er stukket af fra. Bogens omfattendehandling dækker årene 1955-77, da Julias søgen er endt. Hun har sluttet ringen og er klar til at få sit andet barn. Bogen syder af latter og fester, sorger, saftig sex, venskaber, store følelser ogstort mod. Temaerne er mange: Pigernes udvikling fra slemme piger (eller børn, der prøver at ligne slemme piger) til gode kvinder, betingelsesløse venskaber, de unges oprør, moderskab, forholdetmellem mødre og døtre, adoptivbarnets rodløshed, incest, besættelsen i lidenskabelig sex og i opslugende kreativt arbejde, glæden ved at lykkes i en karriere. Bogen er en murstensroman, men fraførst til sidstopslugende læsning i en absolut forsvarlig kvalitet. Den vil blive læst i laser.