Books / fiction for children / roman

Slip tigeren fri


Description


Drengen Rob og pigen Sixtine opdager, at nogen holder en rigtig tiger i bur. De vil forsøge at befri den, og deres planer kommer til at påvirke deres liv meget.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 30. Jan. 2002

By

By

Bo Knudsen

d. 30. Jan. 2002

Velskrevet roman for de børn fra ca. 11 år, der kan lide en historie med indhold. Drengen Rob og pigen Sixtine, begge 12 år, bor i Florida og mødes, fordi de begge er tilflyttere og outsidere i forhold til byens andre børn. Robs mor er død og Sixtines far er flyttet. Rob reagerer på tabet ved at undertrykke alle følelser, mens Sixtine reagerer med vrede og aggressivitet. De opdager, at nogen holder en tiger i bur i en nærliggende skov. Den vil de befri. Og deres planer får stor betydning for begges liv. De to børn kommer vi tæt på. Deres følelser er fint beskrevet. De øvrige personer, både voksne og børn, (og tigeren) kommer vi ikke så tæt på. Tigeren er udelukkende et symbol for begge børnenes undertrykte følelser, vreden og det indespærrede. De slipper tigeren løs og får løst op for deres egne følelser. Der er meget at snakke om, mobning, skilsmisse, død, tab, indespærring m.v. Jeg tror mest på bogen til oplæsning for større børn eller til fælles læsning i en gruppe/klasse. For selv om bogen er god og velskrevet, så kræver det, at man har nogle lånere, der synes om denne type problemorienterede lidt poetiske bøger. Det er forfatterens anden bog. Hendes første bog har fået en børnebogspris men er ikke oversat til dansk.


The libraries' assessment

d. 30. Jan. 2002

By

By

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 30. Jan. 2002

Temaet er forældresvigt og børns bearbejdelse af sorg, når en af forældrene dør, men til trods for det vigtige budskab om at lade følelserne få spillerum (= slippe tigeren fri) i stedet for at stuve dem af vejen, så er bogen ikke rigtig vellykket. Handlingen udspiller sig i det fattige sydstatsmiljø i og omkring et motel i Florida. Den 12-årige Rob, som bliver mobbet i skole og skolebus, fordi han lider af en hudsygdom, som han fik efter moderens død, møder den jævnaldrende Sixtine. Hun har sin trodsige livsløgn om en far, der snart vil hente hende fra denne udørk til en bedre verden. Tigeren eksisterer skam på realplanet. Det forhen stolte dyr befinder sig i et bur inde i en skov og må slippes løs og skydes, før far, søn og Sixtine kan komme videre med livet. Symbolsk ændrer vejret sig fra regnvejr til solskin. At bogen bevæger sig på to planer er naturligvis i orden, men når der fyldes endnu en ting på, nemlig at Rob bogstavelig talt skærer sine tanker og følelser ud i træ, så tror jeg, at mange i målgruppen - 6.-8. klasse - vil stå af. Forsiden, som viser en flot tiger og to børneansigter, virker ret gammeldags i tegningen og fænger nok heller ikke rigtigt.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 14/15 (2002)

By

By

Thorkild Borup Jensen

Årg. 119, nr. 14/15 (2002)


Weekendavisen

d. 27. Mar. 2002

By

By

Damian Arguimbau

d. 27. Mar. 2002