Books / nonfiction

Slut fred med dit viljestærke barn - og dig selv


Description


Introduktion til karaktertrækket "viljestærkt" blandt børn. Med bud på gode værktøjer til at møde det viljestærke barn og forvandle kaos til kærlighed i familien. For alle med børn fra 2-12 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. May 2017

By

By

Laura Michelsen

d. 8. May 2017

Har dit barn aldrig overstået trodsalderen? Så har han eller hun måske bare en stærk vilje, der behøver en anden og mere kreativ tilgang, end andre børn. Familieterapeut Smilla Lynggaard giver her sit bud på gode værktøjer til at møde dit barn og forvandle kaos til kærlighed i familien. For alle med børn fra 2-12 år.

Forfatteren introducerer med bogen begrebet viljestærke børn og understreger, at der ikke er tale om en diagnose men om et karaktertræk. Karakteristisk for viljestærke børn er, at de "udforsker verden, har en klar holdning til, hvad de vil og ikke vil, tænker kreativt, skal have dækket deres behov med det samme, stejler ved alt, der lugter af ordrer, kan selv, vil selv og gør selv." Bogen er inddelt i tre hoveddele med underkapitler: Accept, Familiens velbefindende og Bevæg dig videre. Fokus er på at finde sin egen vej i familien og have modet til at se bort fra omverdens forventninger og ens egne forestillinger om den "rigtige" familie. Kapitlerne er korte med mange underafsnit og opsummerende bokse. Forord af Jesper Juul.

Når man er kommet sig over sin modvilje mod etiketter, er det en meget fin og anvendelig selvhjælpsbog. Den er velskrevet i et ligefremt sprog, der rammer en bred målgruppe. Der er en fin balance mellem på den ene side modet til at vælge sin egen vej og bryde med nogle forventninger og på den anden side nødvendigheden af at tilpasse sig fælles rammer.

Bogen er den første bog på dansk udelukkende om dette karaktertræk. Ka' selv - vil selv af Grethe Kragh-Müller omhandler bl.a. viljen hos 1-3 årige mere generelt.


Sundhedsplejersken

Årg. 39, nr. 3 (2017)

By

By

Charlotte Gøtterup

Årg. 39, nr. 3 (2017)