Novellesamling af den hollandske forfatter Jan Hendrik Frederik Grönloh, der skrev under pseudonymet Nescio. Novellerne er fra første del af 1900 og omhandler livets meningsløshed og konflikten mellem kunstner/bohemelivet og de repekterede borgere. For litteraturkyndige voksne.
Otte noveller af meget varierende længde. Temaerne varierer dog ikke meget. Novellerne omhandler kunstnermænd i Holland, der ønsker at male/skrive eller bare lave intet, men som af pengenød i større eller mindre grad bliver tvunget til at arbejde - særligt kontorarbejde er udskældt. Absurditeter, gentagelser, klasseforskelle, eksistentielle diskussioner og ikke mindst livets meningsløshed går igen. De samme karakterer er i flere af novellerne.
Smal udgivelse, der er skrevet i en særegen og fascinerende stil. Forfatteren anvender humor og har en helt særlig metakommenterende stil om sit liv, og det han skriver fx: "Jeg nærmer mig nu lidt efter lidt slutningen. Gudskelov, vil nogen sige. Ak ja, jeg vidste i forvejen: at det her ikke ville blive til noget særligt." Handlingsmæssigt sker der ikke meget i novellerne og læser man dem efter hinanden, bliver tematikkerne trivielle. De skal læses for deres sproglige overskud og eksistentielle diskussioner.
Disse to klassikere omhandler også nogle af de samme tematikker: Mens vi venter på GodotSult og SultDisse to klassikere omhandler også nogle af de samme tematikker: Mens vi venter på Godot og .