Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Smådyr


Description


Om dyrelivet på jordbunden og i jorden, bl.a. om livsbetingelser, tilpasning, nedbrydning, samspil samt forskning og fortidsdyr.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2006

By

By

Lasse Andersson

d. 14. Mar. 2006

Endnu en fin bog i serien Få tjek på -. Med denne bog får læseren en god introduktion til en del af de smådyr, der lever på og især i jorden. Vi præsenteres for de mange nedbrydere, der er livsvigtige for naturens kredsløb. Samtidig giver bogen en let tilgængelig forklaring på nogle af de vigtige processer, der går for sig under jordoverfladen. Emner som kompostering og jordtyper indgår også. En første introduktion til dyrenes klassifikation er der også blevet plads til. Regnorme, bænkebidere, tusindben, skolopendre, spindlere og nogle relevante insekter bliver særskilt behandlet. Bogen er spækket med lette eksperimenter, hvor især regnormen og bænkebideren må holde for. Eksperimenterne er lette at lave og egner sig fortrinligt til undervisningen i natur og teknik. Brødteksten er sat i skiftende spalteantal. Sproget er behageligt med en intim og venlig tone. Teksten kan læses fra 9 år. De mange gode illustrationer består hovedsageligt af tegninger med en humoristisk tilgang hist og her. Bogen er især egnet til undervisning, men kan også friste til fritidslån og ufarlige eksperimenter hjemme.