Books / nonfiction / rejsebeskrivelser

Smil på dødens avenue


Description


Fortællingen om den professionelle tryllekunstner Jesper Grønkjær (f. 1971) og hans rejsemakkers opleveler i Honduras. Bl.a. en kvindelig massemorder, en narkogangster, ofre for bandekriminalitet, og om deres besøg i bl.a. fængsler og slumkvarterer, hvor de fremkalder smil og opnår menneskelig kontakt med deres trylleshow.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Aug. 2015

By

By

Søren Brunbech

d. 27. Aug. 2015

Læsere af rejsebeskrivelser om eksotiske egne kan møde hårdkogte miljøer og tragiske skæbner, når en gruppe danskere med smilet som våben tager på en rundrejse i Honduras.

Jesper Grønkjær er foredragsholder og professionel tryllekunstner og er bl.a. optaget i "Eventyrernes Klub". Vi følger ham og et par kammerater, deriblandt en filmfotograf, på en 14 dages rejse til Honduras, hvor de har sat sig for at ville sprede smil i et af verdens farligste områder. I dagbogsform fortæller han om de møder gruppen har med bl.a. ofre for bandekriminalitet, en narkogangster og en tidligere massemorder, og om deres besøg i bl.a. fængsler og slumkvarterer og hjem for handicappede børn, hvor de fremkalder smil og opnår menneskelig kontakt med deres trylleshow.

Som læser bliver man smittet af forfatterens og gruppens gå-på-mod og tro på, at humoren og smilet kan bane vej på tværs af kulturer og sociale vilkår. Grønkjær har nogle gribende skildringer af mødet med udsatte børn og nogle gode refleksioner over deres vilkår, mens han andre steder efter min opfattelse drager lovligt vidtgående konklusioner, når han karakteriserer de menneskeskæbner de møder på deres kortvarige rejse.

I Grønkjærs Den magiske rejsende fra 2008 bruger han på tilsvarende måde sine tryllerier til at skabe kontakt med fremmede folkeslag.