Vigga har en dum weekend. Om lørdagen har hun et kedeligt modeljob. Om søndagen finder hun ud af, at hendes far og Lotte skal have en baby. Heldigvis har hun bedste-veninden Freja. For de 8-11-årige.
Vigga bor sammen med sin lillesøster en uge hos mor, og en uge hos far. Far bor sammen med Lotte, og de skal have en baby. Vigga er ikke helt glad, for tænk hvis babyen bliver lige så irriterende som hendes lillesøster. Vigga vil stoppe som model, fordi nogle af de voksne modeller taler dårligt om børnemodeller. Alle disse bekymringer kan hun heldigvis dele med Freja, som synes hun er skør. I klassen er hun kommet i gruppe med Mick. Han er sød, og Vigga får et sug i maven, hver gang han smiler til hende. Gennem et par uger følger vi Viggas op- og nedture, samt små og store problemer. Mini-romanen har lix 16.
En herlig historie som omhandler mange af pigelivets temaer. Personerne fremstår troværdige, og historien er let at læse med korte kapitler. De hverdagsproblemer bogen beskriver er alle meget relevante og genkendelige for især piger.
Den første bog om Vigga Smil, Vigga! - #stjerne-pigeLivs liv. Bind 1 : Bedste veninder, er en anden god pigebog. I serien "Dingo. Mini-roman" findes der flere pigebøger fx Livs liv. [Bind 1]Den første bog om Vigga Smil, Vigga! - #stjerne-pige, er en anden god pigebog. I serien "Dingo. Mini-roman" findes der flere pigebøger fx Livs liv. [Bind 1].