Bogen er en håndbog i, hvordan man omvender mennesker til kristendommen. Den tager udgangspunkt i både afsender og modtager af budskabet. Hvilke forhold afsenderen er nødt til at have klarlagt hos sig selv (ærlighed, oprigtighed og accept af sin individuelle personlighed, samt villighed til at gå ind i et tæt forhold til modtageren). At respektere og møde modtageren, hvor vedkommende står og undlade gardinprædikener, men lytte til modtageren. Derudover også en opfordring til at tænke utraditionelt og turde bryde grænser. Teksten er krydret med case-stories og de væsentligste budskaber i bogen er sat ind i brødteksten i ramme og trykt med kursiv. Sproget er enkelt og mundret og de anbefalede fremgangsmåder ser ud til at være effektive. De bærer selvfølgelig også præg af at være skrevet til amerikanske forhold, med dens optimisme, aktivisme og "Do it just now!" mentalitet. Bogens præg af ukuelighed og pionerånd, det fremmedartede emne til trods, kunne biblioteksvæsenet her i år 2001, godt lære en del af!! Forord, indholdsfortegnelse, spørgsmål til de enkelte kapitler.