Smølferne og Kraxelikroxen

Til børn fra 5 år der kan lide historier med humor og spænding der udspiller sig i et specielt og dog genkendeligt eventyrunivers, her Det Glemte Land, hvor Smølferne bor i paddehattehuse. Selv om det er billedbøger er fortællingerne både sjove og spændende nok til at fastholde også de 8-9-årige læsere, der har knækket læsekoden.

Den 23. november bliver Smølferne 50 år. De dukkede første gang op som bipersoner hos Henrik og Hagbart i Den fortryllede fløjte. Siden fik de deres eget liv og deres egen serie, og de blev en kæmpesucces for deres "far" den belgiske kunstner Peyo. I Danmark var de uhyre populære i 1970'erne og 80'erne, her udkom femtende og sidste album i 1991. Nu hvor de der var børn dengang vil give historierne videre til deres egne børn, oplever Smølferne en renæssance. Historierne er stadig holdbare, og nye generationer kan også more sig over de små nisselignende væsner og deres kamp mod det onde personificeret i troldmanden Gargamel. Bøgerne er baseret på kendte smølfehistorier, og nu som dengang har Jens Peder Agger oversat til læsevenligt dansk. Illustrationerne i klare farver kommer til deres ret på godt papir.

Også andre elskede skikkelser, fra de bøger og tegneserier som den unge forældregeneration fik læst op, da de var børn, dukker op i nye skikkelser og nye medier. Det gælder fx Barbapappa og hans familie og det gælder Mumitroldene, hvor tegneserien netop bliver genudgivet.

Fire charmerende billedbøger der viser at Smølferne stadig kan more og underholde.

Read the full assessment

Her er en ny episode af tegneseriesagaen om de venlige smølfer. Som altid præges produktet af Peyos overskuelige og børnevenlige illustrationer, af hans udtryksfulde figurer, klare farver ogukomplicerede tekst (hvor ordet »smølf« erstatter snart sagt hvert andet navneord, udsagnsord og tillægsord). Gammelsmølf smølfer denne gang en ny slags gødning til smølfernes yndlingsgrønsag,sarsaparilla. Men resultatet smølfer ikke heldigt ud, en tusindfryd smølfer til en smølfædende plante, som næsten gør det af med gammelsmølf. En dråbe af denne gødning ender i halsen på enfugleunge, som straks smølfer til en grusom, kæmpemæssig fugl, kraxelikroxen. Historien fortæller så, hvordan dette uhyre bliver en trussel mod smølfesam-fundets videre beståen. Og den fortællergennem en masse situationskomik, hvordan smølferne på grund af deres ubrydelige sammenhold (med den sædvanlige slingren i geledderne!) langt om længe får uskadeliggjort den farlige fugl. Også dette»Smølfe«-album er altså encharmerende børnefabel fra Peyos hånd for de 7-12 årige.

Read the full assessment

Efter 3 hæfter om snøvserne fra Interpresse, får vi nu 1. hæfte om Smølferne fra Carlsen, men det er stadig Les Schtroumpfs af Peyo. Vi kender dem også fra Henrik og Hagbart, og de er i sammelækre udstyr. Disse spøjse små blå fyre, alle hanner, som især vore små lånere er glade for, er denne gang kommet i en svær knibe. Gammelsmølfen har opfundet et nyt middel, som får ting til atvokse. Først er en blomst ved at æde ham, og siden bliver paddehattebyen angrebet af en kæmpefugl, som smider med kampesten, en ondskabsfuld fyr. Men som altid er sammenholdet stærkt mellem de blå,og deres hyggelige hverdag genoprettes. Enkel handling, meget lidt tekst, nem at billedlæse, kort sagt, her er noget for de helt små. De smølfer sig sagtens gennem dem i 3. smølf. Skal dog ikkesmølfes i smølfe-sæt. Den er ikke smølf nok. Men den skal nok blive smølfet.

Read the full assessment