Books / fiction for children

Smølferne - spejlsmølfen


Description


Billedbog. Pyntesmølf spejler sig i et magisk spejl, men da lynet slår ned, vækkes hans spejlbillede til live. Det er ikke altid lige nemt at enes med sin dobbeltgænger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Mar. 2018

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 7. Mar. 2018

Fire indbydende billedbøger med hyggelige historier fra smølfernes landsby - for de 4-6-årige.

Den belgiske tegneserieskaber Peyo er kendt for Smølferne. Efter hans død i 1992 overgik rettighederne til at tegne smølferne til firmaet Peyo Creations. I "Flyvesmølfen" afprøver Altmuligsmølf mange forskellige metoder til at kunne flyve. I "Smølfine og månen" vil Smølfine gifte sig med den smølf, der kan bringe hende månen, og smølferne kappes om at opfylde hendes ønske. I "Smølfekagen" bliver to smølfer sendt ud for at skaffe æg til en kage, men det er ikke nemt at hugge æg fra hønemor. I "Spejlsmølf" spejler Pyntesmølf sig i et magisk spejl, men da lynet slår ned, vækkes hans spejlbillede til live.

Bøgerne er trykt på kraftigt papir og med solid indbinding, og de pastelfarvede forsider er indbydende. De fleste opslag har tekst på den ene side og et stort billede på den anden, men der er også af og til mindre billeder. Teksten er kort og skrevet med store bogstaver. Historierne er sjove og fantasifulde. Bøgerne er ikke helt tro mod det oprindelige smølfe-univers, hvor ordet "smølf" bruges konstant, men det vil sikkert glæde nogle af de voksne oplæsere. Stærksmølf har ikke sin sædvanlige tatovering på overarmen, og nogle af smølferne har fået nye navne. Det virker underligt, at Bager ikke hedder Bagersmølf.

Der er tidligere udkommet talrige tegneserier samt 6 højtlæsningsbøger med de populære smølfer.