Books / nonfiction for children

Smykker - det er sjovt at lave


Description


Bl.a. om ørenringe, slipsenåle, ringe, armbånd og hårspænder udført i sølvtråd, plexiglas, metal, sten, træ, læder og cernit. Oversigt over værktøj og materialer og arbejdsbeskrivelser med fotos og tegninger af omkring 40 smykker.
Side 12-15: Øreringe (af sølvtråd); side 26-27: Hårspænder (af plexiglas); side 44-48: Halskæder (af træperler eller cernitperler).

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Aug. 1998

By

By

Susanne Thøfner

d. 13. Aug. 1998

Denne nydelige bog om smykker arbejder med en del forskellige teknikker og materialer, og de enkelte modeller gennemgås udførligt med tilhørende farvefotos og detailtegninger. Her arbejdes med plexiglas, sølvtråd, metalplader, sten, træ, lædersnøre og cernit, og selvom de mange modeller primært er rettet mod kvinder og børn, er her også slipsenåle og manchetknapper til mændene. Bogen præsenterer en del af sine modeller i farvefotos på forsiden og er gennemillustreret, således at hver venstreside optages af selve modelbeskrivelserne og hver højreside viser et helsides farvefoto af modellerne. Forfatteren, der er uddannet kunsthåndværker og sølvsmed, skriver i en kortfattet og mundret opskriftsform og lægger stor vægt på at videregive så mange tips og ideer som muligt. Modellerne er gennemgående pæne og ret enkle, og bogen supplerer de øvrige bøger om smykkefremstilling fint. Sværhedsgraden er varierende, og selvom en del af modellerne kan laves af større børn med nogen voksenhjælp, er bogen i lige så høj grad rettet mod voksenbibliotekets lånere.