Books / fiction for children / noveller

Snehvide : et eventyr


Description


Det kendte eventyr gennemillustreret i farver.

Reviews (9)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Bente Rosendal (børn)

d. 19. Dec. 2018

Stærkt forkortet og moderniseret udgave af det gamle eventyr. Grimm har post mortern gået gruelig meget igennem - heller ikke denne gang er det lykkedes at forkorte med blot nogen følelse for originalmaterialet. Udstyrsmæssigt ligger bogen på linie med Askepot: kraftige, blanke kartonsider og forside med tredimensionalt billede visende Snehvide og 5 af de 7 små dværge.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Merete Dael

d. 18. Dec. 2018

Det er rart at genlæse eventyret om Snehvide. I denne version spares vi ikke for de mest barske detaljer. Den klassiske historie om faren, der svigter sin datter til fordel for en ny kvinde,vækker stadig slumrende følelser til live. Selv om Snehvide skaber sig en ny tilværelse hos de 7 små dværge, spares hun ikke for stedmoderens ondskab p.g.a. sin skønhed. Men det ender som alleeventyr lykkeligt med, prinsen redder hende og stedmoderen får sin velfortjente straf. Det er Carl Ewalds oprindelige oversættelse fra 1905. Illustrationerne er på samme tid klassiske ogtidssvarende i en sikker personlig streg. Det bevidste farvevalg og personernes individuelle særpræg giver et stemningsmættet indtryk. Teksten er sat på den ene side af opslaget, mensillustrationerne breder sig harmonisk. Desværre er den sidste tekstside klistret fast på omslagets inderside, hvilket rent artistisk giver bogen et lidt ufuldstændigt præg. Den lykkelige slutningsmykker omslagets ydre. Denne version kansagtens stå side om side med Bernadettes og Sven Ottos. Et dybt spændende og (desværre) eviggyldigt eventyr om voksnes dårskab. Fra 4 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Teksten er Carl Ewalds oversættelse fra 1905, og illustratoren, Maria Persson, er en glimrende kostumetegner. Det er det bedste, der kan siges om denne billedbogsudgave af det kendte eventyr,med den originale slutning: heksen må danse i glødende jemsko, til hun falder død om. Selv om illustratoren har gjort sig de største anstrengelser for at skabe markante personer, er resultatet etsært skematisk og stereotypt præg. Snehvide er intetsigende sødladen, prinsen en romantisk Wagnerhelt og resten så overdramatisk karikerede, at det nærmest svækker den dramatiske effekt. In- ogeksteriører er trods mange gode detaljer tamme og kulisseagtige. En fin og minutiøs farvelægning i tempera samt de smukt tegnede dragter formår alligevel at give de enkelte billedopslag en visstemning og atmosfære. Eventyret findes i flere billedbogsudgaver, først og fremmest Svend Otto S' velkendte og uforlignelige. Perssons udgave gør det på ingen måde ud for en afløser.


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2001

By

By

Ulla Møller

d. 8. Aug. 2001

Forlagets serie af klassiske eventyr, illustreret af nyere danske illustratorer, er et fint og vellykket alternativ til den omsiggribende "disneyficering" af klassiske fortællinger for børn. Denne udgave af eventyret om Snehvide er baseret på Carl Ewalds oversættelse fra 1905, der dog er nænsomt bearbejdet til et nutidigt dansk, uden at den rette eventyrstemning er gået tabt. Sprogligt er fortællingen en smule mere kompleks end den nok hidtil bedst kendt og mest elskede danske billedbogsudgave: Anine Ruds oversættelse, illustreret af Svend Otto S., 2. udgave 1999, der her får et værdigt sidestykke. For den kendte historie og de dramatiske, meddigtende illustrationer gør eventyret forståeligt for børn fra 4 år. Format, typografi og layout, hvor teksten og de udtryksfulde akvareller indgår i et fint samspil på siderne, gør tillige bogen attraktiv for selvlæsere fra 8 år.


The libraries' assessment

d. 14. Apr. 2003

By

By

Bente Nielsen

d. 14. Apr. 2003

At Snehvide er billedskøn, og den onde stedmoder er en uhyggelig heks, er læseren ikke spor i tvivl om, efter at have set forsiden på denne fornemme billedbog. Efter Askepot, 2000 og Tornerose, 2002 fortsætter Mette Jørgensen og Pia Thaulov deres vellykkede samarbejde omkring de klassiske eventyr. Teksten er fint bearbejdet efter Carl Ewalds udgave. Sproget er flydende og nutidigt, men bevarer samtidig eventyrets nerve. Det nervepirrende fremkommer i særlig grad i illustrationerne, der er utroligt sensitive, flotte, smukke og grumme. Pia Thaulov anvender sin velkendte dramatiske og fejende stil, hvor stramme detaljer veksler med stemningsfyldte scenerier. Billederne breder sig vildt ud over siderne og smyger sig omkring teksten. De skaber brændeovnshygge, heksegrumhed, og bryllupsstemning med deres elegante farvevalg og deres virkningsfulde brug af skygger. Den lidt grove streg er meget udtryksfuld i personskildringen, og den lidt løsere baggrundsstruktur skaber fantastiske stemningsbilleder. Denne moderne, helstøbte udgave er absolut værdig til at stå side om side med Svend Ottos billedbøger. Den vil blive nydt af både børn og voksne, og den kan anvendes til oplæsning fra 5 år og til selvlæsning fra 10 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Preben Dewald Hansen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Eventyret om Snehvide og de syv dværge er i den foreliggende udgave oversat af Carl Ewald. Sproget er mundret og flydende og således velegnet til oplæsning for børn i 4-8 årsalderen.Typografien er rimelig stor og opsætningen fint indpasset mellem billederne, den vil således kunne selvlæses fra 3. klassetrin. Bernadettes illustrationer er farvekridttegninger i naturalistisklidt naiv stil. I modsætning til illustrationerne i Guldlok og de tre bjørne (se dennes lektørudtalelse) er billederne her mere farvemættede og forekommer lidt mere inspirerende, men også hermangler personerne liv og udtryk. Illustrationerne formår ikke at gengive tekstens dramatiske indhold i blot rimelig grad. Pænt ser det ud, men pænhed alene skaber ikke en billedbog, hvor der skalvære samklang mellem tekst og illustration. Med Svend Otto S.' illustrationer til nogle af Grimms eventyr i baghovedet, ved man, det kan gøres bedre.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ellen Jensen (børn)

d. 18. Dec. 2018

Billedbogsudgave af Grimms eventyr. Teksten, der er oversat af Carl Ewald, er indholdsmæssigt tro mod den tyske originaludgave, men sproget er tungt. Sætningerne er tit for lange. Ofte mærkerman den tyske originalteksts sætningsopbygning. Illustrationerne består af helsidesbilleder og mindre vignetter, der indflettes i teksten. De er udført i farvekridt. Farverne er dæmpede ogharmoniske. Billederne er detaljefyldte, dekorative, men uden liv, temperament og holdning. De afspejler ikke megen af den dramatik, dette eventyr indeholder. Der findes i B-katalogen andrebilledbogsudgaver af eventyret, bl.a. Gyldendals med Anine Ruds gode mundrette oversættelse og med Svend Ottos illustrationer. Disse har til forskel fra Bernadettes både liv, humor, atmosfære,dramatik og en ægte barnlighed. Skal der andre billedbogsudgaver af eventyret ind i børnebiblioteket, synes jeg man skal vente, til der kommer en kunstner, der tolker historien mere originalt, enddet gøres i dette tilfælde. Denhenvender sig til børn fra 4 år.


The libraries' assessment

d. 8. Oct. 2012

By

By

Marianne Agger

d. 8. Oct. 2012

Smuk udgave af det klassiske eventyr skrevet af Brødrene Grimm med dansk tekst af Carl Ewald. Grundet de til tider barske illustrationer vurderer jeg, at børn skal være omkring 6 år for at få ordentlig glæde af denne bog. Selvlæsning fra omkring 10 år.

Franske Lacombe har en kunstnerisk uddannelse fra Paris, hvilket tydeligt ses i de smukke og stemningsfulde tegninger i bogen. Dette er hans første udgivelse på dansk. Teksten er som vi kender den fra eventyret om smukke Snehvide, der udsættes for sin onde stedmors misundelse og finder hjælp hos de syv dværge i skoven. På trods af stedmorens ihærdige forsøg på at dræbe Snehvide, overlever hun og lever lykkeligt til sine dages ende med sin prins. Historien i sig selv er ret barsk, som mange eventyr er. Illustrationerne vil jeg betegne som dystre og syrede, men på samme tid også fantastisk flotte og iøjnefaldende udover det sædvanlige. Slanger snor sig om stedmorens hals, Snehvide er nærmest iklædt skovens dyr som en pels, og jægeren optræder med kniven løftet som en uhyggelig silhouet over en sammenkrøbet Snehvide. Tegningerne varierer i størrelse, form og farve. Nogle er helt sort/hvide.

Fortællingen er billed-fortolket på mange måder gennem årene. Herhjemme er udgaven med tegninger af Svend Otto S. - og ikke mindst Disneys udgaver - nok mest kendt. Der er langt fra det lettere tilgængelige Disney til Lacombes udgave, der tilgengæld rummer meget æstetik, nerve og originalitet.

Usædvanlig smuk bog, som man aldersmæssigt må være klar til.


The libraries' assessment

d. 8. May 2015

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 8. May 2015

Det kendte og elskede eventyr om Snehvide i en smukt illustreret billedbog til højtlæsning for børn i alderen 4-8 år.

Forfatter og illustrator har tidligere illustreret andre kendte eventyr som fx Tommelise (Ill. Quentin Gréban). I denne billedbog er det Grimms historie om Snehvide og de syv dværge, der er illustreret af Quentin Gréban og har dansk tekst af Lena Lamberth. Der er en helsides illustration for hvert dobbelt opslag samt en illustration på tekstsiden, der viser, hvad der foregår i eventyret. Forsiden viser Snehvide på flugt i den mørke skov. Bagsiden viser de 7 små dværge omkring spisebordet suppleret af en indholdsbeskrivende tekst.

Mange har fortolket Grimms eventyr om Snehvide både tekstmæssigt og i kraft af illustrationerne. I denne billedbogs udgave er det især illustrationerne, der bør fremhæves for deres blide og poetiske udtryk. Teksten er forholdsvis enkel og kan godt læses højt fra ca. 4 år, da de flotte akvarellignende illustrationer hjælper godt på vej i forståelsen.

Der er udgivet mange udgaver af SnehvideSnehvide også som billedbog. Senest er kommet (46 sider) fra Disney. Tidligere er kommrt Pia Thaulovs (Ill. Pia Thaulov), der nok minder mest om denne nye udgave med sit billedmæssige dramatiske udtrykDer er udgivet mange udgaver af også som billedbog. Senest er kommet (46 sider) fra Disney. Tidligere er kommrt Pia Thaulovs (Ill. Pia Thaulov), der nok minder mest om denne nye udgave med sit billedmæssige dramatiske udtryk.