Games / computergames

SNK 40th anniversary collection


Description


Arkadespil. Samling af arcadespil fra perioden 1980-87 fra det japanske spilfirma SNK. Der er 14 titler med der falder inden for genrene kampspil, sportsspil, platform og shooter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2018

By

By

Finn Christiansen

d. 14. Nov. 2018

Retrospil. 13 klassiske arcadespil fra perioden 1981-89, udviklet af det legendariske japanske spilfirma SNK. Prøv fx Ikari Warriors, P.O.W. og Athena. For alle fans af retrospil.

Dette er en samling af arcade- og konsolspil fra perioden 1981-89 fra det japanske spilfirma SNK. Der er 13 titler med, hvoraf nogle både er i arcadeversion og konsolversion, helt konkret NES-konsollen. De fleste er kendte og elskede titler, så som Ikari Warriors og P.O.W. mens andre er mere kuriøse titler, så som det Zelda-lignende Crystalis og beat'em up-spillet Street Smart. Flere af spillene har fået tilføjet "spol tilbage"- og gem-funktioner. Derudover er der en museums-del, hvor man kan studere plancher over SNK's gamle arcademaskiner og coverart samt lytte til spilmusik. Sproget er primært engelsk, mens nogle af de gamle brochurer er på japansk.

SNK er bedst kendt for NeoGeo-systemet, som blev brugt i arcademaskiner og konsoller fra 1990 og frem, men firmaet havde efter nogens mening sin guldalder i 1980'erne. Denne spilsamling omfatter et fint udsnit af firmaets spil fra den periode. Spillene gør sig godt i konverteret form til Switch, stort set uden tekniske kiks. Det medfølgende "museum" er topklasse-guf for spil-nørder. Sværhedsgraden ved de fleste spil er i den høje ende. Kan magtes fra 12 år, men den primære målgruppe er nostalgiske voksne. PEGI: 12 og ikon for vold.

Første retro-samling til switch. Sega mega drive classics findes til PS4.


The libraries' assessment

d. 22. Mar. 2019

By

By

Ole Bisbjerg

d. 22. Mar. 2019

Her kan du spille nogle af de allerbedste spil fra arkademaskinernes tidsalder - alle perfekt konverterede til PS4. Du kan bl.a. spille hits som fx "King of fighters", "Metal slug" og "Mark of wolves". Er du klar til en dejlig tur ned ad memory lane? For unge fra 16 år og voksne.

Spilpakke med 14 spil der oprindeligt udkom fra SNK-spilproducenten i perioden 1980-87. Spillene falder inden for genrene kampspil, sportsspil, platform og shooter. Alle spil er moderniseret med nogle nye muligheder som fx at stoppe op og gemme. Langt de fleste spil findes i to versioner, en til arkade maskiner og en til konsollen. Der er lidt forskellig 2D grafik til de to typer, typisk mest detaljeret på arkadeversionen. Udenfor spillene tilbydes et interaktivt digitalt museum, der gennemgår alle spil fra SNK i perioden 1978-1990. På engelsk.

Klassikere fra arkademaskinernes guldalder. Der er dømt nostalgi-guf for alle spilnørder. Ikke alle spil klarer tidens tand lige godt, men spil som fx "Ikari warriors" er et sjovt og fængende gensyn. Det bedste ved udgivelsen er det gode og alsidige udvalg af spændende spil, som nu er tilgængelig igen samt det nørdede museum. PEGI: 16 og ikon for vold, som dog ikke vil genere danske unge.

Historiske opsamlingsudgivelser er der mange af på markedet, som fx SNK arcade classics vol. 1.