So long desire

"Nelson Cans dramatiske svanesang af et album forener en masse spændende, ambitiøse ideer på blot 26 minutter ... Bas, trommer og vokal er fortsat centrale i lyden, som da trioen fandt sammen i starten af årtiet, men inklusionen af synthesizere på store dele af tracklisten åbner nye muligheder for, hvor kompositioner kan bevæge sig hen, og det udnytter de fuldt ud ... 'Madness' er det ubestridelige omdrejningspunkt, en tre minutter lang sang, som består af tre vidt forskellige dele i fornem forlængelse af hinanden, der bevæger sig fra ballade til bombastisk. Den forener stort set alle aspekter af albummets soniske forskelligartethed og er muligvis gruppens bedste sang nogensinde ... Vi får også mere æteriske og atmosfæriske kompositioner, der trækker på triphop og dreampop og skaber effektive stemninger i et mere intimt rum. Blandt andet den næsten ambient-lydende 'Yeah, Didn't Think So', der med en gribende ambivalens afrunder albummet - og i forlængelse deraf bandets karriere.".

Read review

"Dette er muligvis årets bedste danske plade. Men nu er den lovende trio desværre opløst ... Beslutningen kan kun ærgre, for med netop udkomne 'So Long Desire' træder Nelson Can for alvor i karakter som pladeudgivelseband ... Nelson Can, der trækker på alt fra Lana Del Rey til Siouxsie And The Banshees og Depeche Mode, slutter af med at udsende et yderst helstøbt værk ... Den danske rocktrio Nelson Can imponerer på et længe ventet album, der meget vel kan komme til at figurere som årets bedste herhjemme".

Read review

"Ud af det blå har den ellers populære rocktrio Nelson Can meddelt, at de siger farvel nu ... Med (...) 'So Long Desire' sørger Nelson Can for, at deres historie ender med en konstant stigende spændingskurve, der stopper på toppen ... Det gør de tre kvinder ved at blande en synthesizer ind i deres ellers minimalistiske opsætning, trække al dramaet i musikken op med stærke melodier og fastholde deres egenartede dynamik i en produktion, der gør plads til de enkelte elementer. Og ved at lege lige så meget med lydens tekstur som med musikalske genrer ... De har stadig rødder i deres egen mørke lyd og hang til at (over) dramatisere en stemning frem. Men de har udvidet deres musikalske vokabularium og river nu folk ud på dansegulvet til en sidste rocksvingom med 'So Long Desire' ... de [viste] omverdenen, at de ikke bare var et niveau over (...) det meste andet. De havde også potentialet til meget mere i deres sammenstød mellem postpunket dunkelhed, westernpop og sans for dramatiske melodier ... Nelson Cans svanesang er et blæret farvel".

Read review