Socialdemokratisk digt

Rigtig god digtsamling af en ung digter godt i vej. Nok er digtene kompakte, men de er ikke dirkefri for en nysgerrig læser, der nyder veloplagt sprogbehandling.

Rasmus Nikolajsen takker bagerst i bogen Statens Kunstfond for det arbejdslegat, der gjorde det muligt for ham at sige sit vagtarbejde på Nationalmuseet op for at skrive sin bog færdig - og måske er det på sin sidste arbejdsdag, at han til bogens bagside har fotograferet sig selv i uniform og det hele? Humor mangler han i hvert fald ikke, og det skorter heller ikke på et sprudlende sprogligt overskud med henvisninger til de gamle arbejdersange i et tilsyneladende meget langt prosadigt, der kører gennem hele bogen med otte linjer på hver side. Ved nærmere eftersyn er teksten dog ganske systematisk opdelt i fem afsnit på henholdsvis 16 og 8 sider - alt går op i otte her, for i hver strofe er der også otte stavelser. Jegpersonen "lever det liv, jeg altid har drømt om at undgå", og i en lang strøm følger så digterens tanker og overvejelser om hverdagen, livet i det hele taget, men penge skal der til, for ellers går det som "L og Æ der boede sammen i GLÆDEN og så en formiddag opdagede at vi havde byttet plads".

I 2008 udkom på Borgens Forlag Nikolajsens fjerde digtsamling, Alting ender med et bryllup, hvis strofestruktur minder meget om opbygningen af hans nye samling.

Gennemsnitsdanmark får nogen på lampen i Rasmus Nikolajsens nye digtsamling, og det er herligt med nogle raske sproglige slag i bolledejen.

Read the full assessment