Books / nonfiction

Socialpsykologi


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Marianne Hiort-Lorenzen

d. 19. Dec. 2018

Bogen beskæftiger sig med socialpsykologiens problematik, et fag, som længe er blevet betragtet enten som sociologi eller psykologi. Her formidles et stort konkret materiale til brugeren om socialpsykologien som selvstændig videnskab. Indledningsvis og afslutningsvis er der kalejdoskopiske oversigter over det historiske forløb, skematisk gøres der rede for discipliner og enkelte skoler, og til sidst er der et memento til forskeren om at være opmærksom på de specielle metodeproblemer, som vil opstå. Selve bogens indhold er en forbilledlig klar og instruktiv oversigt. Først gennemgås med teori og gode eksempler illustreret med diagrammer, de væsentligste begreber, ex. indlæring, perception, motivation, imitation. Derefter kapitler omhandlende de vigtigste problemstillinger, ex. personligheden, kommunikation, sociale og økonomiske institutioner, familien, opdragelse og fritidsinstitutioner, sociale processer. Bogens holdning er klar, forf. ønsker at gøre rede for social-psykologienud fra et marxistisk synspunkt, og det giver sig udslag i en meget sober og relevant kritik over for en række fænomener, uden at det på nogen måde påvirker den nøgterne og alsidige gennemgang. Det er en meget velegnet bog for mennesker, der ønsker et solidt ståsted for videre studier, og kan hermed anbefales. Sproget er alment tilgængeligt, og så fyldigt, at det gør indholdsmæssigt svære passager forståelige.