Books / fiction / krimi

Søde, røde sommerdrømme


Description


En 19-årig pige bliver slået ihjel på en ø i den svenske skærgård, hvor journalisten Cilla lige er flyttet til. Sammen med sin nysgerrige nabo Rosie og politimanden Adam forsøger Cilla at opklare mordet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2020

By

By

Stine Grabas

d. 11. Mar. 2020

En 19-årig pige bliver slået ihjel på en ø i den svenske skærgård, hvor journalisten Cilla lige er flyttet til. Sammen med sin nysgerrige nabo Rosie og politimanden Adam forsøger Cilla at opklare mordet. For læsere af krimier, der foregår i stilfærdige omgivelser.

Cilla er journalist og skriver artikler om kendtes forhold. Hendes kæreste har lige forladt hende, og derfor køber hun en lille kolonihave på en ø i den svenske skærgård. Her opstår et varmt venskab med Cillas nye nabo, Rosie. Det er midsommeraften, og der bliver begået et mord på en populær 19-årig pige. Det viser sig, at Cilla er den sidste, der har set pigen i live, og hun bliver afhørt af den charmerende, unge politimand, Adam. Rosie kender øens historie og fortæller om et mord, der er begået nøjagtigt 10 år tidligere på en lille pige. Cilla, Rosie og Adam prøver sammen at finde frem til gerningsmanden. Forfatteren har skrevet flere bøger på svensk, og denne er første bog i serien om Cilla Storm.

Hyggelig krimi, som er hurtigt læst. Der er venskab, forelskelse og drama for alle pengene, så er man til de mere fredsommelige krimier, så går man ikke galt i byen. Forside og titel signalerer fint, hvad indholdet byder på.

Bogen kan sammenlignes med Anna Janssons krimiserie om Maria Wern, se fx Da skønheden kom til Bro, eller Mari Jungstedts bøger.