Books / nonfiction for children / bibelhistorier

Søg og find i Bibelen


Description


Hjælp med at finde mennesker, dyr og ting på siderne med fortællinger fra Bibelen. Gå på opdagelse i historier fra både det gamle og det nye testamente.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2013

By

By

Anders Christian Sivebæk

d. 16. Oct. 2013

En findebog med papsider for de 3-7-årige, deres forældre og pædagoger. Oplagt til emnekasser om religion/kristendom til børneinstitutioner. Omslag med søde dyr på Noas ark fanger lånernes opmærksomhed.

På 10 opslag i solid pap kan børn lære nogle af fortællingerne fra bibelen at kende. Søde tegninger med mange morsomme detaljer og ting og mennesker, der skal ledes efter på opslagene. Dyrene, tingene og menneskerne er vist i siderne eller forneden, med navne nedenunder og skal så findes. Centrale og mindre centrale af det gamle og nye testamente bliver til farverige opslag med kort overskrift og henvisning til den bog og det kapitel i bibelen, hvor man kan læse mere. Også mere perifere dele af gamle testamente som Dagons tempel og den flammende ild er med. Illustrator er tidligere udgivet to gange på dansk, fx De små børns bibel (2012/28).

Carl Anker Mortensens Søg & find i bibelen (2005/02) har 28 opslag og kommer mere rundt i hele bibelen, inkl. Moses og vandringen over Det røde Hav samt ørkenvandringens 40 år; den er for lidt ældre børn. Størrelse og udstyr på nærværende bog minder om Joachim Krauses vrimmel-bøger i samme genre.

Jeg kan undre mig over fravalget af hele Mosesfortællingen, som er så central en del af det gamle testamente, til fordel for Dagons tempel med Samson og den flammende ild fra Daniels bog. Bortset herfra er der tale om en fin og sød findebog med referencer til bibelen, hvilket kan danne baggrund for en god snak med forældre eller pædagoger.



Information and editions