Books / fiction for children / gå på opdagelse

Søg og find store og små maskiner


Description


Billedbog. Se på flapperne og find tingene på fem myldrebilleder, der viser sig i lufthavnen, i trafikken, på byggepladsen, på togstationen og på havnen, når flapperne foldes ud.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Apr. 2009

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 16. Apr. 2009

Myldrebilledbog for børn fra ca. 2 år, med et flot farverigt rødt omslag. Formatet er aflangt og små fingre kan sagtens holde bogen selv. Bogen vil tiltale små og store (voksne) drenge, der er vild med alle former for køretøjer.

Forfatter/illustrator har tidligere udgivet to bøger i samme boldgade, senest Søg og find jorden rundt, 2008. Her er en ny findebog, som nok skal få sit publikum med det samme. Måske specielt drenge og piger med interesse for maskiner. Bogen er en god kombination af store og små køretøjer, der skal findes i kendte miljøer, som byggepladsen, stationen og i lufthavnen. Bogen er opbygget på samme måde og stil som Søg og find bag de store flapper, 2007. Bogens opslag er i A4 format, der fordobles, når de to flapper med de ting man skal finde foldes ud. De fem scenarier er fyldt med små finurlige karikaturtegninger i en dejlig blød stil. Stregen er enkel, farverne klare og stærke, og bogen har en god overskuelighed, selvom det er en findebog. Siderne er blanke og af forholdsvis tykt papir, der kan holde til små stærke fingre!.

Der findes rigtig mange findebøger, men da der stadig er et stort publikum til dem, kan vi sagtens bruge nyt til denne gruppe. Og denne bog vil ikke optage plads i krybben!.

Der er ikke noget nyt under solen her, men det gør ikke noget, for børn og voksne vil tage denne farverige og underholdende bog til sig og nyde underholdningen i den i timevis.