De danske øer er indbyrdes forbundet af havet. Det sydfynske øhav er ingen undtagelse. Gennem århundreder har vandet været hovedvejen for alle former for transport i området. For lystsejlerfolket og lokal- og søfartshistorisk interesserede.
I mange år har sejladsen i området været koncentreret om færgetrafikken. Men gennem de senere årtier er øhavets naturskønne vand- og landskaber også blevet et af tursejlernes foretrukne steder på grund af de mange anløbsmuligheder, små maleriske havnemiljøer, bebyggelser og seværdigheder. Med synsvinkel fra båddækket bevæger bogen sig fra lokalitet til lokalitet fra Langeland, Tåsinge og Ærø til Fyn, Thurø og de utallige ubeboede småøer. Alle steder fortælles historier fra før og nu, til lands og til søs. Historier som alle tager udgangspunkt i søkortets stednavne og markeringer. Med bogen følger et stort søkort, som er udbygget med QR-koder med adgang til små videoer fra 39 lokaliteter.
En indbydende illustreret bog med en god vinkel på de mange sejleroplevelser i det smukke sydfynske øhav. Et område, hvor man på feriesejlads næppe når at slippe den ene spændende lokalitet i horisonten, inden de to næste er i sigte forude. Konceptet er velfungerende med geografi, historie og lokalhistorie forenet i en spændende indbydende helhed.
Fra søsiden også fx: Det Sydfynske ØhavOplev Sydfyn og Øhavet mens Oplev Sydfyn og Øhavet mere dækker fra landsidenFra søsiden også fx: Det Sydfynske Øhav mens mere dækker fra landsiden.