Books / fiction for children / roman

Søllerød blues


Description


16-årige Vasco og hans kammerater Marco og Vitus flipper helt ud i hash og sprut det sidste halve år i folkeskolen. Ved siden af tågerne søger de identitet i digtning, kærlighed og syret musik. Finder de den?

Reviews (10)


The libraries' assessment

d. 29. May 2000

By

By

Elin Søborg

d. 29. May 2000

Når man sidder med en 17-årig danskers debutbog, er det umuligt ikke at komme til at sammenligne med Dennis Jürgensens, måske ikke altid fair, men i dette tilfælde ikke et dårligt udgangspunkt, idet denne bog ligesom D.J.s debut er en håndfast beskrivelse af nutidens ungdom og dens problemer med at finde sin identitet i det aktuelle samfundsbillede. Hvor D.J. valgte en humoristisk indfaldsvinkel, har Morten Hansen valgt den lidt mere dystre og truende i sin beskrivelse af den 16-årige Vascos sidste halve år i folkeskolen, hvor han sammen med vennerne Marco og Vitus flipper helt ud i hash- og spritrus og går fra den ene fest til den anden, uden egentlig at huske andet end omfanget af rusen, og så at han faktisk er forelsket i hende, som han aldrig rigtigt får snakket med. Indimellem tågerne har han problemer med at være filosoferende, digtende anarkist i Søllerøds og forældrenes konservative verden. Sproget er knapt og utroligt intenst, fyldt med indforstået slang, der hurtigt bliver vant for læseren og er med til at skabe en stærk fornemmelse af tågerne og af selv at være der. En særdeles lovende debut, der på trods af Vascos kærlighed til rusen formår at beskrive den udefra samtidig. Flot! Spændende tidsbillede og godt indlæg i rus-debatten for unge fra ca. 15 år.


The libraries' assessment

d. 29. May 2000

By

By

Jørgen Carlsen (skole)

d. 29. May 2000

Den 17-årige forfatters debutroman er rettet mod jævnaldrende og foregår i de omgivelser, hvor han selv er vokset op. Den udspilles i de sidste måneder i 9. kl., hvor hovedpersonen er jeg-fortælleren Vasco. Han er intelligent, ikke som de andre, skriver digte, keder sig i skolen og har svært ved at finde meningen med livet. Derfor bruger han en meget stor del af sin energi på fester, alkohol og ikke mindst et hastigt voksende hash-forbrug på diverse måder. Speed og hårdere stoffer ligger ham fjernt. Forældrene er velstillede, men har mistet de følelsesmæssige forbindelser med sig selv og med Vasco. Han kommer lidt sammen med en jævnaldrende pige, men er dybt forelsket i en pige fra klassen, som, viser det sig, er umulig at få. Historien handler også om venskabet med et par andre drenge, og meget om de berusende tanker og følelser, der udløses ved brug af alkohol og specielt hash, og om de nedture som følger efter. Sproget er flydende og særdeles beskrivende i en stil og jargon som vil tiltale målgruppen, men mange i den vil sikkert også finde V. for flippet i opførsel og musiksmag. Et tidsbillede, som ikke passer på hele den danske ungdom, og som også kunne ses på lignende måder i de sidste 4-5 årtier. Den fængende forside og appellerende bagsidetekst vil kunne indfange læsere.


Politiken

d. 2. Feb. 2002

By

By

Steffen Larsen

d. 2. Feb. 2002


Information

d. 3. Aug. 2000

By

By

Elisa Kragerup

d. 3. Aug. 2000


Aktuelt

d. 7. June 2000

By

By

Benn Q. Holm

d. 7. June 2000


Information

d. 1. Sep. 2000

By

By

Elisa Kragerup

d. 1. Sep. 2000


Plys

[Nr.] 15, (2001)

By

By

Anne Petersen

[Nr.] 15, (2001)


Berlingske tidende

d. 10. June 2000

By

By

Kari Sønsthagen

d. 10. June 2000


Børn & bøger

Årg. 53, nr. 5 (2000)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 53, nr. 5 (2000)


Weekendavisen

d. 9. June 2000

By

By

Lars Bukdahl

d. 9. June 2000