Books / fiction / noveller

Sølvbyen og andre Helsingør-noveller


Description


Gennem 15 noveller, de fleste med et kontrafaktisk præg, spindes vi ind i Helsingørs fortid og nutid, der emmer af svunden storhed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2011

By

By

Maria Björnsdóttir

d. 18. Nov. 2011

15 forskellige noveller af overvejende yngre danske forfattere, der alle tager afsæt i byen Helsingør og dens artefakter. Retter sig mod interesserede i noveller og Helsingør.

I 15 noveller stifter vi bekendtskab med Helsingør, dens historie og dens særlige kendetegn. Det er Cindy Lynn Browns novelle "Sølvbyen", der har lagt navn til antologien. Alle novellerne er skrevet specielt til denne antologi. Hver forfatter fik et halvt år til at skrive om Helsingør. Vi møder manden, der skrumper 40 cm, når han ankommer til Helsingør, så han når den højde han havde, da han var 14 år og hans bedste ven døde i en ulykke i et overgearet øjeblik. Vi møder enken, der skal holde nytår alene for første gang. Vi møder sågar Holger Danske, der rejser sig og må kæmpe om retten til at udføre sit kald med andre (levende) statuer. Der er knugende ensomhed og fornemmelsen af at være udenfor eller blot tilskuer. Der er minder om en svunden storhedstid og en unik betydning. Bogen retter sig især mod folk med tilknytning til eller interesse for Helsingør, men vil også appellere til novellelæsere generelt og især til læsere, der kan lide fortællinger med et kontrafaktisk præg.

Det er ikke ualmindeligt, at lade en by danne ramme for en fortælling. Peer Hultberg brugte i bogen Byen og verden Viborg som ramme. Men her er byen ikke rammen, men selve fortællingen.

En antologi der samlet fremstår som en skønlitterær karakteristik af Helsingør og hvad der er særligt for byen, både nu og i et historisk perspektiv.