Søren Bent og Gud : en beretning om en dreng, en biskop og Gud

En søndag morgen i 1961 finder biskoppen til Viborg stift en 13-årig dreng, da han åbner døren til Viborg Domkirke. Det viser sig, at drengen med vilje har overnattet i kirken, og hvorfor får vi at vide i en lang monolog, som er bogens krop og omdrejningspunkt. Søren Bent, som drengen hedder, er kristent opdraget, men da han er et nervøst barn, har han nogle anfægtelser omkring styrken i sin tro, som han beslutter sig for at udfordre ved at overnatte i kirken en weekend, han er alene hjemme. Her møder han ikke alene Gud men så at sige hvermand, idet kirken fra lørdag eftermiddag til søndag morgen på skift bliver benyttet til et bryllup, organistens musikalske øvelser, en aspirants prøveprædiken samt husly for en landstryger. Troens styrke er bogens centrale tema, som yderligere accentueres af at dagens tekst denne søndag er beretningen om enkens søn fra Nain. Bogen udfordrer og henvender sig til alle, der er optagede af religiøs eksistentialisme, men dens lidt knudrede konstruktion vil nok få en del til at falde fra.

Read the full assessment