Books / nonfiction / udstillingskataloger

Søren Martinsen - danskeren
Søren Martinsen - The Dane (multiple languages)


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Søren Martinsen (f. 1966) arbejder ikke med landskabet som en genre, men som metode, og det får hans værker til at rykke ved forestillingen om national identitet, identitetssammenbrud og -dannelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Oct. 2012

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 24. Oct. 2012

Besøgende på den udstilling, der er bogens, på Rønnebæksholm ved Næstved i efteråret og vinteren 2012 og på Trapholt ved Kolding i foråret og sommeren 2013, vil være det oplagte publikum til denne bog, men den er samtidig en udmærket introduktion til en kunstner "på vej op".

Søren Martinsen har arbejdet med det klassiske landskabsmaleri gennem flere år, og hans referencer til centrale værker af fx L.A. Ring er åbenlys. Bogen præsenterer en række værker fra en separatudstilling, der vises på to forskellige kunstmuseer, og som viser, hvordan Martinsen bevæger sig i brudområdet mellem nationale fraser og individet. Bogen indeholder to bidrag om kunstnerens værk af hhv. Dina Vester Feilberg og Lars Bang Larsen som bringes parallelt på dansk og engelsk. Desuden præsenterer borgen en række af de udstillede værker. Martinsen er uddannet på kunstakademiet og er desuden Master of Fine Arts fra London. Han bevæger sig for tiden tættere på det tunge parnas og modtog sidste år Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendie, så han er en kunstner, der er værd at følge.

I 2008 kom Søren Martinsen : country song, som blev udgivet i forbindelse med en udstilling på Statens Museum for Kunst. Danskeren vil formodentlig appellere til en lidt bredere gruppe.

Bogen er en udmærket introduktion til kunstneren Søren Martinsens værk som det præsenteres på en udstilling, der vises på hhv. Rønnebæksholm og Trapholt over det kommende år.