Books / fiction for children / rim

Sørøver Søren og andre alfabetrim : med alfabetleg


Description


Billedbog. 28 korte rimede tekster, en for hver af alfabetets bogstaver.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 3. June 2002

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 3. June 2002

Den er ikke så god som Halfdans og Ib Spang Olsens ABC, men det er lige ved. Og så kan man nok ikke nå højere når man nu ikke er Halfdan og Ib. Den ro og enkle poesi der gør Halfdans ABC til en tidløs klassiker, er her erstattet af nutidigt tempo og dynamik, og ord som internet, computer og mobiltelefon binder bogen til sin tid. Men her og nu er det både fint og skægt. Lotte Salling rimer som i sine tidligere bøger muntert og opfindsomt uden en eneste gang at snuble over sine versefødder. Og Rasmus Bregnhøi er helt med på alle de skøre nonsensideer og får også afleveret sine egne i de frit layoutede, tossede billeder. Hvert bogstav har en side hvor billederne mere eller mindre vildt illustrerer versets indhold, og derudover giver de på egen hånd pænt pædagogisk forslag til ord der begynder med det pågældende bogstav. Således ser vi fx Zorro på en stejlende zebra ved verset om Z der ellers handler mest om TV-zapning. Så er man beredt til tempo og gang i den, så er det her et fint bud på en alfabetbog for børn fra ca 5 år.


The libraries' assessment

d. 3. June 2002

By

By

Boy Olesen (skole)

d. 3. June 2002

Endnu en tilføjelse til samlingen af de mange alfabetrimbøger. Denne bog er en af de bedre i genren, rimene er meget præcise og velovervejede, samtidig med at der er et indhold som kan danne grundlag for tolkning og dermed samtale. Hver enkelt strofe har sin egen lille historie fx når aben går på bar med sin flok, drikker ananassaft og går abeamok. Der er afsat en side til hvert bogstav undtaget er dog K som har en dobbeltside. Illustrationerne er fremragende og er en uundværlig del af helheden. Spændende tegninger med fantasi, dramatik og action. Også gennem tegningerne er der rig mulighed for samtale, ikke mindst fordi ansigtsudtryk og attituder er menneskelige og genkendelige. Alt i alt en bog med fart på fra start til slut, og hvor det er spændende bare at skulle om på en ny side. Bogens layout og udstyr er flot og lever fint op til forlagets vanlige standard. Bogen kan oplæses for førskolebørn og selvlæses fra 2./3.kl., men selv for en voksen er bogen et godt eksempel på sprogets mangfoldighed og rigdom. Et meget godt eksempel på hvordan man retter børnenes opmærksomhed mod sproget.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 49 (2002)

By

By

Jens Raahauge

Årg. 119, nr. 49 (2002)


Skolestart

Årg. 33, nr. 2 (2003)

By

By

Karin Trøjborg Kyster

Årg. 33, nr. 2 (2003)