Books / nonfiction for children

Sørøvere


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. July 2009

By

By

Erik Boas Pedersen

d. 20. July 2009

Primært til sørøverintereserede og især givende med stor detaljerigdom og stærk visuel side. Det sproglige indhold kræver en vis forhåndsviden til sørøverkulturen og indebærer mange beskrivelser med fagtermer. Fra ca. 12 år.

Dorling Kindersley bog med fængende forside, sort sørøverflag med kranie og korslagte knogler. De enkelte opslag er opbygget efter fast mønster med brødtekst og så ellers alskens fotos af især museumsgenstande, kort, samtidige tegninger, malerier, sjove genstande og meget andet fordelt overskueligt, velordnet, med uddybende tekst i collager over to sider. Opslagene er mildt kronologisk ordnet med væsentlige emner puttet ind, som fx søkort, våben, kvindelige sørøvere, skatte, øde øer, når det passer med kronologien. Bagest i bogen ordliste og stikord.

Der findes en del andre bøger om emnet, men nok ingen så detaljerede som denne. Bogen er tidligere udgivet i 1995 og 2003 i indbunden udgave under titlen, Pirater. I ny udgave afsnit om sørøvere i bøger, film og teater samt 6 uddybende faktasider om interessante emner, fx sørøveri idag.

Glimrende bog om sørøvere, der kommer fint omkring emnet på den måde, som forlaget nu tilrettelægger deres bøger. Derfor mange detaljer som kræver en vis forforståelse for optimalt udbytte.