Books / fiction for children / roman

Søstre, klamme kryb og slibrige kærlighedssange


Description


Allys perfektionistiske søster Linn har fundet en kæreste. Han er forsanger i et band der optræder på pubber og små spillesteder i London. Men hverken Ally eller Birka tror han har reelle hensigter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. June 2006

By

By

Ulla Møller

d. 9. June 2006

Med denne sjette bog om Ally, hendes familie og venner er den danske oversættelse knapt halvt igennem serien, på engelsk er fjortende og sidste bind udkommet. Det er et godt bud på en nutidig serie for de 12-14-årige piger. Nye læsere kan stå på her, men det anbefales at begynde forfra for at kunne leve sig rigtigt ind i Allys liv. Denne gang er det den perfektionistiske søster Linn der er i centrum for begivenhederne. Hun har fundet en kæreste Q, forsanger i vennen Chazzas band, men hendes søstre mere end fornemmer, at han ikke har helt reelle hensigter. Miljøet er umiskendeligt engelsk med pubber og små spillesteder hvor der er absolut adgang forbudt for mindreårige som Ally og for den sags skyld også hendes søstre. Intrigen er måske lidt tynd, og bogen er nok ikke den bedste i serien, men historien bliver fortalt i Allys sædvanlige fornøjelige stil og med en afvæbnende humor der hæver den over det banale. Der er i hvert fald ingen tvivl om at piger fra 12 år vil glæde sig til at følge Ally, Birka, Linn, Tor, Billy, Alfie, Bedste og alle de andre i yderligere otte titler. De festlige kulørte omslag med let genkendelige tegninger gør serien skabt til præsentation på hylden med "tøsebøger".