Books / fiction for children / roman

Søstre på de syv have. Bind 1 : Den sorte vinge


Description


15-årige Vana finder ud af, at alt, hvad hun ved om sin familie, er løgn. Moren lever, men kan Vana finde hende?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2012

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 26. Oct. 2012

De to første bøger i en letlæst serie bestående af seks til fritidslæsning. Målgruppen er formodentlig primært til piger fra 10 år (5. klasse), som gerne vil læse en overkommelig og meget spændende bog.

Der er spænding, action og magi fra første til sidste side i begyndelsen af den nye serie om 15-årige Vana, som finder ud af, at alting ikke er, som det ser ud. Vana finder sin afdøde mors mystiske smykke, bliver kidnappet til et sørøverskib, finder ud af, at hun har en tvillingsøster, og at hendes mor lever. Tvillingernes liv har været vidt forskelligt, den forkælede Vana, som har omgåedes hoffet og den seje Sam, som har levet sit liv blandt sørøvere. I den anden bog skilles tvillingepigerne for at lede efter det skattekort, som skal føre dem til Griffens Skat. Griffen passer på en enorm guldskat og har Den Kolde Nøgle, som kan vise vej til alle porte i verden og dermed til pigernes mor. Sproget i de handlingsmættede bøger er dialogfyldt og med korte sætninger. Layoutet er meget indbydende med forsider af de seje sørøverpiger. Bøgernes fantastisk smukke og actionfyldte illustrationer støtter og udvider læsningen. Den unge forfatter har primært skrevet pigebøger, fx den populære serie Veninder for altid.

Bøgernes handling er unik, men giver med sin spænding og magi mindelser om Jack Sparrow.

Starten på en vaskeægte sørøverfortælling, som med fuld fart på handlingen fra første til sidste side appellerer til både piger og drenge.


Weekendavisen

d. 23. Nov. 2012

By

By

Emil Blichfeldt, Helena Blichfeldt

d. 23. Nov. 2012