Harmer har skrevet en række spændende, læseværdige romaner med et vist spændingsindhold, senest Rejsen til Belem, 2004. Denne roman er langt fra Sydamerika, men også spændende, og fyldt med lag, som læseren kan fornøje sig med at få til at gå op i en højere enhed. Vi følger de tre hovedpersoner, Irene Vestager, Henrik Jacobi og Harry Josefson, der alle lider af søvnforstyrrelser. De kan pludselig, på de mest ubelejlige steder falde i søvn, og er alle patienter hos specialisten Tejn, som driver et søvnlaboratorium. De knyttes sammen, og da Irenes søn forsvinder under et ophold i London, formodentligt bortført af eksmanden, en italiener, går de i aktion, da de mødes i Rom. Josefson er privatdetektiv, Jacobi er blevet udsendt til den danske ambassade, og de to med deres specielle evner hjælper Irene med at lede efter drengen. Et afskåret hoved spiller en afgørende rolle, både i drømmene, men også i virkeligheden. En mangfoldig, meget velskreven roman om tre mennesker, som vil leve et helt liv på trods af handicappet og vil have del i kærligheden, og som danner en stærk gruppe. Scenen skifter fra København til London og endelig Italien, hvor den dramatiske slutning udfolder sig. Gode personbeskrivelser, gode kulisser for handlingen, et afvekslende og levende sprog. Harmer har skrevet endnu en glimrende roman med godt indhold.