Books / fiction / roman

Sol og salt


Description


I en række erindringsglimt fortæller Maren om sit og tvillingesøsteren Birthes opvækst, ungdom og voksenliv, deres kærlighed og had til hinanden og deres kamp om moderens opmærksomhed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Jan. 2018

By

By

Christine Christensen

d. 5. Jan. 2018

En fortælling om tvillingesøstrene Maren og Birthe, deres opvækst, ungdom og voksenliv, deres kærlighed og had til hinanden og deres kamp om moderens opmærksomhed. For et modent publikum, der holder af hverdagsfortællinger.

Tvillingesøstrene Maren og Birthe vokser op med en tyrannisk far og en mor, der har nok i sit eget og ikke giver døtrene den store opmærksomhed. Især Maren længes efter moderens kærlighed og støtte til drømmen om at spille klaver, men livet former sig anderledes og begge søstre ender som fysioterapeuter. Maren trives med sit job og arbejdet med patienterne, men forholdet til datteren Lillian er kompliceret og jalousien og usikkerheden lurer hele tiden under overfladen. Da Marens egen kræftsygdom blusser op igen og søsteren samtidigt bliver syg, indser hun, at alle relationer er skrøbelige og at livet er uforudsigeligt og skal nydes så længe det er muligt.

En fin og velskrevet fortælling om livets op- og nedture, om forventningerne, forviklingerne og alle de småskrammer, man kan påføre dem, man elsker allermest. Det er relationerne og det nære, der bærer historien, det er sorgerne og glæderne og nogle gange den sygdom og død, der former et menneskeliv og giver det karakter.

Både Hannahs forårNattens stemmer Og Nattens stemmer har samme fortælletone og fokus på det almenmenneskeligeBåde Hannahs forår Og har samme fortælletone og fokus på det almenmenneskelige.