Bind 1 i flerbindsværket Solar hed Invasion (02/13) og sammenhængen mellem de to bøger er så tæt, at jeg fristes til at tro, at forfatteren oprindeligt bare har skrevet ét langt manuskript, der så af forlaget er blevet delt op til foreløbig to bind. Menneskeheden, der her i år 3617 behersker en lang række planeter i otte systemer, kæmper hårdt for at overleve en kamp mod "loortech-racen", der desværre er os langt overlegne på mange områder: både i teknisk udvikling og tilsyneladende også i intelligens. Menneskenes planetare system kaldes "SOL", og det styres af uenige politikere, som bogens hovedpersoner, de hårdføre soldater, sjældent har andet end hovedrysten til overs for. Gudskelov viser det sig her i bind 2, at der også er intern spild blandt lederne af den anden race. Der er stadig tale om rendyrket hardcore science fiction med flådekampe mellem galaktiske rumflåder i højsædet. Det er spændende og velgennemført, men jeg har lidt svært ved at fatte interesse for de ret "tynde" figurer, der optræder. Stjernekrigsyndere fra ca. 14 vil fortsætte med begejstring. Men man kan ikke begynde her.