Books / fiction for children / roman

Solen er en fed gud


Description


16-årige Adam indgår sommerens pagt med solen: Nu vil han være voksen, lære at stege en perfekt bøf og score de flotteste piger.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 26. Apr. 2000

By

By

Hans Radsted (skole)

d. 26. Apr. 2000

Jon Ewo har her skrevet en hæsblæsende historie om Adam på 16, som en sommerdag stikker af fra sit feriejob og i stedet gør et alvorligt forsøg på at blive voksen. Forfatteren skriver selv, at han har samplet fra mange kilder (selv om udtrykket normalt kun bruges om lyd), men ud af disse forskellige inspirationer er der kommet en spændende form for fortælling, som nok er lang, men ikke for lang. Historien fortælles dag for dag i juli måned, og alle mulige temaer tages ind. Forholdet til forældre, til storesøsteren, til døden, til kammeraterne, til pigerne og ikke mindst til kærligheden. Fortællestilen er fyldt med billeder og lyd, det hele klippet sammen hurtigt og præcist. Der er masser af kærlighed – forløst og uforløst – men ingen nærgående erotiske skildringer. Sproget er levende og "miljørigtigt", men ikke plat eller vulgært. Det er en meget positiv bog, ofte ganske morsom, og med en glimrende personskildring. Den har ikke den store undervisningsrelevans, men unge af begge køn vil bestemt kunne leve sig ind i Adams målrettede forsøg på at finde meningen med livet, og bogens afsluttende 56 stk. ja, ja, ja..... vil de så forhåbentlig nikke genkendende til. Det er forfatterens første ungdomsbog på dansk, men i 1998 fik han udgivet Rotten Ronald som er henvendt til et noget yngre publikum.


The libraries' assessment

d. 26. Apr. 2000

By

By

Ulla Harne

d. 26. Apr. 2000

Ungdomsbog i den både muntre og alvorlige genre om den 16-årige Adam og hans forsøg på at blive voksen i løbet af sommeren, inden han skal begynde gymnasiet. Svigtet af kæresten, som synes han er for barnlig og i gang med et dødssygt sommerjob ser sommeren ikke for lys ud for Adam. Han indgår en pagt med solen og starter på sit korte livs foreløbig største projekt, projekt voksen. I en meget morsom, ordrig og selvironisk stil skriver han dagbog om sine mange planer, genvordigheder, de mennesker han møder, den skønneste pige, håbløse forældre o.m.a. Adam når at gennemføre mange af sine planer, ikke mindst dem, der går ud på at kvaje sig, men han scorer også pigen og kommer tættere på både sin søster og forældrene. Forfatteren, som skriver både for små og store samt voksne i sit hjemland Norge, er indtil videre kun kendt i Danmark for en enkelt småbørnsbog. Af forbilleder må han i hvert fald have Bjarne Reuter, men han er helt sin egen i den meget begavede og velskrevne stil, som vil glæde mange unge gode læsere fra ca. 14 år.


Aktuelt

d. 22. May 2000

By

By

Steffen Larsen

d. 22. May 2000


Berlingske tidende

d. 2. May 2000

By

By

Kari Sønsthagen

d. 2. May 2000



Information and editions