Bogen indeholder en fri gendigtning af en samisk myte om solen, der sendte sin datter ned til samerne for at lære dem at holde rener som husdyr. Det er en smuk og dejlig fortælling omsamedrengen, Alits, der i pubertetsalderen en efterårsdag i den store og stille natur fortrylles af en dejlig sang. Han møder i skoven solens datter, der ikke blot gør ham glad, men også lærer ham,hvordan man tæmmer de vilde rener. Alits og soldatteren forbliver sammen i et sametelt i tre nætter. Fortællingen er yderst læseværdig, og den er fortalt i et let tilgængeligt sprog, der nokindeholder en del svære samiske ord, men de forklares alle i en lille ordliste. Myten er glimrende illustreret. På hvert opslag er der store dobbeltsidetegninger, belagt med fine akvarelfarver, deri deres nuancer og skiften er med til at give en fin samklang mellem fortælling og illustration. Bogen vil fint kunne anvendes i skolebiblioteket, hvor den vil kunne indgå i undervisningsmaterialerom samerne, samt anvendes tilselvstændig læsning, især hvis man gør opmærksom på den. Lånergruppen vil aldersmæssigt være bred.