Omfattende digtsamling af en erfaren forfatter. Bogen rummer det gennemgående tema i titlen: "At helbrede: at smelte is/Ved hjælp af sollyset, der bæres i hænderne". Den kvindelige fortæller forsøger gennem skrivningen af disse digte at gennemgå en helbredelsesproces, som indebærer en distancering fra et incestforhold i barndommen, så hun nu igennem en anden identitet kan modtage kærligheden og føde sit barn med glæde. Kompositorisk er bogen inddelt i fem afsnit, der følger fortælleren fra nutiden, igennem traumatiske erindringer fra barndom og ungdom, og tilbage til en måske ændret nutid. I et af de sidste digte står: "det ser mørkt ud når jeg ser mig over skulderen/men jeg befrier dig fra fortiden ved at befri mig selv". Realistiske korte digte og længere prosadigte, med et billedsprog, der gengiver, hvorledes de dystre oplevelser fra barndommen trænger ind i den voksne nutid. Budskabet er, at sådanne barndomsoplevelser kan ødelægge livet for en voksen kvinde og derfor ikke burde kunne ske. Nogle af digtene er lidt for ordrige og gentagende i deres temaer og lidt for skingre i deres sprogbrug, men hovedindtrykket er en intens og dramatisk digtsamling, der i et let og tilgængeligt sprog formår at få formidlet sit ærinde.