Books / nonfiction


Description


Om den danske billedkunstner Peter Martensens virke fra slutningen af 1980'erne til 2006 med gengivelser af en lang række af kunstnerens værker.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 28. June 2006

By

By

Jette Andreasen

d. 28. June 2006

Peter Martensen (1953-) er en maler, der i modsætning til mange af hans generations noget vildere billedkunstnere, har holdt sig til et mere klassisk moderne, figurativt udtryk. Bogen indeholder et meget oplysende interview, hvor han fortæller om sin vej ind i kunsten. Derudover analyserer forfatteren, der er kunstkritiker ved Weekendavisen, en lang række af hans billeder. Peter Martensen maler ofte i serier, og de personer, der befolker malerierne er ofte anonymiserede mænd i hvide skjorter, som gentages i bestemte mønstre, som havde Magritte's små mænd smidt hat og skjorte. Der er noget foruroligende, drømmeagtigt over værkerne i en melankolsk Hammershøisk stemning. Gamle sort-hvide fotos og fjernsynsbilleder kan ses som inspirationskilder. At kunstneren også er en glimrende portrætmaler og bogillustrator ses i det store udvalg af flot gengivne værker. Udstillings- og litteraturliste afslutter. Denne første monografi om Peter Martensen er både oplysende, velskrevet og aktuel, da en retrospektiv udstilling netop nu kan ses på Sophienholm i Lyngby.


Weekendavisen

d. 4. Aug. 2006

By

By

Ole Nørlyng

d. 4. Aug. 2006


Kunstmagasinet Janus

2006, nr. 4

By

By

Agner Frandsen

2006, nr. 4