Bogen er til de mange, der har slugt krimier de seneste sæsoner med journalister i hovedrollen. Man skal bare lige gøre læserne opmærksom på, at her findes ingen heltefigur. Den unge journalist Daniel Disling tænker hovedsagelig på egen karriere.
Forfatteren debuterer her som romanforfatter, han er journalist og har modtaget div. priser fx Cavling- og Nils Ufer-prisen. Hovedfiguren, Daniel, er ansat på Demokraten, et hovedstadsdagblad. Han har oprør mod faderen og et halvfærdigt konservatoriestudie bag sig, nu gælder det vejen op til forsiden og allerbedst solo. Sex og lækre damer fylder rigtig meget i historien, og den kropsdel, som damer af og til siger, at mænd tænker med, indtager i erigeret tilstand en stor rolle. Daniel bliver afhængig af det sus, det giver at være på forsiden, og da bladet skranter og redaktionen presser på, finder han alternative veje. Han finder ikke længere nyhederne, han skaber dem, og er selv overbevist om sin gode sag. Romanens tema er den etiske grænse mellem mediernes gode historie og så det menneskelige hensyn. Desværre kommer "klicheen Daniel" til at overdøve den ellers gode ide.
Der er en lang liste over krimier med journalister i hovedrollen, men ingen hvor journalisten er skurken.
Ved slutningen er plottet trods velfortalt nok, stadig uafklaret, læseren kender den absurde historie, men politiet gætter kun. Og hvad så? Pointen er ikke klar.