Books / fiction for children

Solvækkeren


Description


Billedbog. Hanen vækker solen hver morgen. Nogle af gårdens dyr mener dog, at solen står op, uanset om hanen galer eller ej. Og hanen er lige ved at blive i tvivl.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2008

By

By

Bo Knudsen

d. 10. Sep. 2008

En indbydende forside. Streg og farver minder mig på en eller anden måde om plakater eller reklamer fra 1950'erne og får bogen til at skille sig ud fra mængden. Lystlæsning med samtalemuligheder. Fra ca. 4 år.

Hanen vækker solen hver morgen. Gårdens dyr anfægter på skift, at det er hanen, der får solen til at stå op. Og hanen er lige ved at blive i tvivl. En sjov historie der lægger op til en snak, der kan komme vidt omkring: Fra omverdenens forventninger til astronomi. Illustrationerne er bemærkelsesværdige og løfter historien yderligere. Der er mange sjove detaljer, hanens Elvis-frisure fx, og noget retro reklameagtigt over stilen, som understøttes af de dæmpede farver.

Med sine sjove tegninger, de menneskeliggjorte dyr og med noget væsentligt at snakke om er bogen lidt hen ad Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved, 1991. Parret bag bogen her er lige blevet præsenteret i Danmark med Sandheden om en elefant (2008/34), som er for ny til, at jeg har kunnet sammenligne.

En sjov historie med spændende illustrationer. Og så er der mange menneskelige følelser i den unge hanes spekulationer over sin opgave i livet. Et absolut tiltalende tilbud til billedbogskrybben.