Karl Magnus er midaldrende, ansat i en ledende stilling i byplanlægningen i København, han er relativt lykkeligt gift, musikelsker. Romanen følger ham i en fase af hans liv, hvorbegivenhederne ligesom hober sig op: han genopliver et forhold til en ungdomskærlighed, hans ægteskab smuldrer, hans gamle far dør - og han bliver kynisk udnyttet som politisk spillebrik afoverborgmesteren. Det giver HLJ anledning til en ganske veloplagt satire over det politiske liv på Københavns Rådhus og over pressens dækning af stof, der lugter lidt af sensation. Undervejs bliverder også et par rap til de unge, de rige og de smukke. Der bliver også set på institutionsdøden, portrættet af den døende far er både følsomt og af en egen barsk humor, gravøllet over hamfantastisk. Det lyder måske af meget, men det er ikke for meget, for alt holdes på plads gennem portrættet af Karl Magnus, en troværdig type i tiden, lidt profilløs udadtil, men et varmt og dejligtmenneske, der har en oprigtig tro på at kunnevære med til at skabe en bedre fremtid for Københavns borgere. - Romanen er overordentlig velfortalt i HLJ's lidt abrupte stil, gennemsolidt ogredeligt håndværk, en god moderne roman med gode anvendelsesmuligheder i bibl. - som HLJ's øvrige: bred ansk.