Bortset fra det upraktiske i en kørestol på en ødegård og det utroværdige i så modne 15-årige, er denne bog i Gyldendals grå serie både tænksom, velskrevet og stemningsfuld med masser af svensk sommermiljø og mange fine naturiagttagelser. Bogens jeg-fortæller, den følsomme og kunstneriske Adam, tilbringer en sommer alene på en ødegård med barndomsvennen Mary-Lou efter ikke at have set hende i tre år. Dengang skiltes de efter en ulykke, som kostede hende førligheden. En ulykke, som måske var et selvmordsforsøg, fordi hun havde opdaget sin fars utroskab. Nu får Adam og Mary-Lou en lang, varm sommer til at gå med at bade, spise og dase på bådebroen, men de får også langsomt sat fortiden på plads, så de begge kan komme videre hver for sig. Meget foregår inde i Adams hoved eller i samtaler og skænderier mellem ham og Mary-Lou. Hun er forståeligt nok bitter, men prøver at acceptere sit handicap, hvor Adam, som hele tiden arbejder med sig selv, vil have hende til at træne sig ud af kørestolen. Bogen har ikke en klar løsning eller klassisk lykkelig slutning og udover lidt kysseri er det ikke en kærlighedshistorie. Det kunne forsidens bistre, krammende par ellers godt antyde. Den kan læses af psykologiinteresserede piger fra 15 år. Forfatteren har bl.a. udgivet Husdyrenes vilde liv (97/49).