Books / fiction for children

Sommeren med Siri


Description


Martinas sommerferie tegner kedeligt, da hun skal passes af den sure Siri. Men det bliver alligevel en sjov og mindeværdig sommer, de to oplever sammen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Feb. 2003

By

By

Tove Delica

d. 28. Feb. 2003

Ved første indtryk en sød og skæg lille historie om 11-årige Martinas sommer med den sure nabo, Siri. Senere viser det sig at være mere kompliceret. Martinas far er psykisk syg og sengeliggende på 6. måned. Siri viser sig at have kræft. Hun klarer sit liv ved kun at beskæftige sig med vigtige ting, såsom at planlægge sin egen begravelse og iøvrigt at være morsom, klog og totalt respektløs over for vedtagne normer. Historien er fortalt af Martina i en let og munter tone, der ikke helt passer til de alvorlige emner, f.eks. forsøger faren at begå selvmord, og Siri indlægges og tror hun skal dø. Der er megen filosofi og livsvisdom hægtet på handlingen gennem den kloge kones udsagn, men det virker usandsynligt at en 11-årig pige skal kunne forstå og forholde sig til disse svære ting på en så voksen måde. Piger fra 11 år, der kender den gode Forglemmigej-serie, skal dog nok finde interesse for Martinas problemer.


The libraries' assessment

d. 28. Feb. 2003

By

By

Else Kristensen (skole)

d. 28. Feb. 2003

Forfatteren har med lune og hjertevarme skrevet om svære ting i tilværelsen. Hovedpersonen er den 11-årige Martina, der i stedet for en sorgløs sommerferie bliver rodet ind i forskellige problemer, der burde være forbeholdt voksne. Bogen handler om at være anderledes, at være skør og småtosset og at være alvorligt syg både i fysisk og psykisk forstand. Det største problem er Martinas far, der 3 måneder ad gangen ligger i sengen og ikke vil snakke med nogen som helst, for derefter i 14 dage at være manisk. Moderen tør ikke lade ham have ansvaret for Martina, mens hun er på arbejde, så hun beder nødtvunget den sure nabokone Siri om at se efter hende. Det er Martina selvfølgelig træt af, men der udvikler sig et tæt og helt specielt venskab mellem den barnløse, kontante, rapkæftede og kræftsyge Siri og den tænksomme pige. De foretager sig skøre ting sammen, men snakker også alvorligt om liv og død. Faderens selvmordsforsøg og Siris indlæggelse på hospitalet er stærke sager for Martina og hendes mor, men bogen slutter med håb for faderens helbredelse og en ny tidsfrist for Siris afsked med livet. Optimisme og livsmod præger denne børnebog for skolens mellemtrin. Mange, korte afsnit gør den overskuelig og let at gå til.